Millionærklubben

00:00 Få mere ud af dine penge med Saxobanks aktiespargekonto, som har vundet bedst i test hos forbruger Rødt Tænk. Du betaler kun 17% i skat af dit afkast, og Saxobank klarer indberetningen til skat. Opret din konto gratis på saxobank.dk Du lytter til Euroinvestor. 00:23 Millionærklubben er sponsoret af Saxobank. Hos Saxobank kan du også følge med i Millionærklubbens portfølje og blive inspireret af eksperterne. Opret din aktiesparekonto gebyrfrit og bliv en af de 1,2 millioner kunder verden over, der allerede investerer hos Saxobank. 00:51 Velkommen til en times finansdebat her på en mandag, hvor vi tager hul på både en ny uge og en ny måned. Og hvilken uge det bliver? Spændende regnskaber fra nogle af verdens største medicinalselskaber. En frisk arbejdsmarkedsrapport fra USA. Og så er der også en nyhed her fra egne rækker, som I kan glæde jer til. Det vender vi tilbage til lidt senere. Dagens panel består af Lars Persson og Michelle Nørgaard. Godmorgen og velkommen til jer to. Godmorgen. Og velkommen tilbage, Michelle. Dejligt at have dig tilbage i studiet igen efter en forhåbentlig god ferie. 01:19 Det har det, ja. Men også med nogle udfordringer. Man vil noget i mål, så det var jo, som det skulle være. 01:24 Godt at høre. Du ser glad og veludvildig ud i hvert fald, så vi er tilfredse her i studiet. Også velkommen til dagens specialgæst, Frank Hvid. Godmorgen til dig. 01:31 Godmorgen. 01:32 Frank, som er associeret partner hos Jensen & Partners, økonomisk kommentator på politikken og manden bag Early Bird Research & Education. 01:40 Frank, det er let at blive bekymret i den her verden, som vi lever i, og det er også relativt let at tale om de bekymringer. Men lad os lige starte med at spørge dig om en ting, fordi vi forstår verden gennem pengene og den måde, som de bevæger sig på. Så lad mig lige prøve at tjekke med dig. Har du skruet op eller ned for dine investeringer hen over sommeren? 01:58 Jeg har ingen af delene, men jeg har roteret. Man kan sige, at jeg har købt lidt mere defensivt ind, lidt mere stabilt ind. Jeg synes, at der er masser af spændende aktier derude med rigtig, rigtig stærke cash flows, som er blevet overset i hele det der tech-bølge. 02:13 Ja, og der har jo været en tech-bølge. Det er der måske stadigvæk, Frank. Men betyder det så, at når du roterer rundt, at der er steder i aktiemarkedet, hvor du er bekymret? 02:21 Ja, det er der. Og det, som vi har snakket om før, det er stadigvæk hele AI-delen. Og der bliver vindere der, men der er også nogen, vi har priset dem alle sammen til at blive vindere. Og det tror jeg ikke, det kommer til at ske. Så der tror jeg, der kommer til at være nogle store fald. Og vi kan også se, at Magnificent Seven er jo begyndt at have problemer. Så jo, det er en af de områder, jeg er bekymret for. Til gengæld er der masser af andre områder, hvor det ser rigtig, rigtig spændende ud. 02:45 Vi kan jo vende tilbage til dem, og hvad det er, du holder øje med. Også hvad det er, du synes, der er de vigtigste overskrifter at kigge på lige nu efter en sommer, hvor det også er gået for sig i finans. Nå, vi skal lige starte med at tjekke markeder. Lars Persson, er det dig, der står for det i dag? Hvordan går det derude? 03:01 Jamen altså, igen har Donald Trump jo roet lidt med rytmeboksen i løbet af natten og satte highbeat på, så nej, på den måde, at han angreb ikke iranerne alligevel, eller de iranske folk, eller ja. Så olien er på vej ned, det har vi jo set før. Det betyder, at i norske aktier falder der en del olieaktier deroppe, olierelateret. Og til gengæld, så er Sverige op med 0,4. Tyskland var jo nærmest op med 1 procent. Danmark ligger og ruder rundt lige under nullet, og Finland, de er jo udenbart ikke stået helt op, så de står også rundt omkring nullet. 03:32 Så det er sådan en morgen, hvor jamen igen... Vores gode ven på det hvide hus har tweetet lidt og været på sociale medier og sagt det landede i hans præsidentfly, og straks så sker der noget i verden, så vi sidder ikke og keder os som så vanligt. 03:46 Og det er jo bestemt ikke første gang, at vi hører det fra Donald Trump, at nu er de tæt på at lande en eller anden god løsning, og der er forhandlinger i gang, og derfor har han altså besluttet at aflyse. Et angreb, jeg så, at Lars Hytting fra Arta Scope skrev i sit nyhedsmorgenbrev, at han har holdt op med at tælle, hvor mange gange det er sket, men han har ikke holdt op med at håbe. Det synes jeg egentlig var meget fint sagt. Der skal jo ligesom findes en eller anden løsning på et eller andet tidspunkt. Michelle, tør du at håbe på, at det bliver nu? 04:15 Så skal man godt nok være meget optimistisk. Det der med, at tingene kan jo ændre sig lynhurtigt nærmest, når der kommer et nyt vindpust, så kan det se fuldstændig anderledes ud. Og vi har jo også set, hvor meget han har ændret retorik fra den ene dag til den anden. Og så er det som om, når tingene står lidt stille, og han keder sig lidt, så begynder han igen, hvis man skal bruge Persons udtryk, at røre lidt ved rytmeboksen derovre. Så det er sådan lidt... Jeg vil sige... Jeg vil være meget optimistisk, hvis man tror, at det hele bare ligger sig nu, og at der ikke kommer til at være nogen som helst udsving og nogen som helst volatilitet herfra. 04:53 Jeg tror ikke, at det bliver en lige linje, hvor det er, at nu er man gode venner, og nu kommer der bare til at komme en aftale på plads. Det tror jeg vil være for... En optimistisk tone at slå ind. 05:04 Men Frank, jeg kan godt blive lidt for ondt over, at finansmarkedet og globale investorer, de alligevel hopper på den limpind hver eneste gang og rykker rundt på gigantisk store beløb og råvaremarkedet også, hver eneste gang han siger noget. Altså burde vi ikke snart bare se igennem det hele? 05:20 Jo, det er rigtigt. Når det er sådan for 9. eller 10. gang, eller hvor meget vi nu er oppe på, så burde man. Men du ved jo ikke, hvornår. Det er rigtigt, og nu kommer aftalen, fordi så har det jo stor betydning. Hvis der kommer en aftale, så har det en kæmpe betydning. Og hvis der ikke er en aftale, og Hormuzdrevet er stadig lukket, så har det også stor betydning. Så jeg kan godt forstå, at investorerne derude er nervøse, og at priserne er op og ned. Men det er meget irriterende som almindelig investor og som langsigtig investor at sidde der. 05:46 Det kan være, at daytrailerne sidder og klapper sig selv på lån og griner. De har kronede dage måske, hvis de rammer den rigtige i hvert fald. Det kan også få sig ude i Sydkorea stadigvæk. Lars Pearson, Cosby, det er 200 angivende index, ned 5% her til morgenen. Det er jo selvfølgelig SK, Hynix og Samsung, der igen får en ordentlig røvetur, var jeg lige ved at sige. 8,9% nedad på de to aktier. Ellers var de lige begyndt at stige lidt igen, men det tur, vi så åbenbart heller ikke har sat sig på. 06:16 Nej, men også det, at jeg kan jo se, at de også har lavet nogle givere produkter. Der var jo den her ETF, hvor du kan også gear, og så ligger og handle det her frem og tilbage. Og det er jo så også med til at køre gryden endnu kraftigere rundt. Jeg havde besøg af en investor i sidste uge, hvor... at han havde lagt mærke til, at der var et lille selskab i USA, der havde en meget lille kapital, men mængden af aktier, der var handlede på børsen i det her lille selskab, det var jo nærmest, altså fire, det viser bare om, at vi har fået det, vi drømte om, det her investordemokrati, dengang jeg i hvert fald startede på børsen i 80'erne, så nej, vi skal alle sammen investere og sådan noget. 06:52 Det er måske alligevel taget overhånd, fordi at nu sidder vi bare og handler helt vildt. Det er ikke den der buy and hold eller sådan et eller andet. Det er simpelthen, at vi trykker på den der knap, ligesom vi spiller Counter-Strike eller et eller andet gaming-ficerede ting. Så det er ikke helt heldigt faktisk i øjeblikket. Og det er måske det, lige de her er udsat for. Men vi kan også se det nogle gange, at når der kommer et regnskab, bare en lille smule ved siden af potten, jamen så... falder det jo nærmest 20-30 procent omvendt. 07:22 Hvis det er noget, der overrasker bare en lille smule, så kan det nogle gange også bare stige helt vildt. Så det er ligesom, at den her privatinvestors indtog på markedet gør, at vi hopper meget mere fra den ene gryfte kant til den anden, end vi måske har gjort tidligere. Det er i hvert fald det, jeg synes, jeg har erfaret og oplevet. Jeg synes, at relativiteten er steget noget mere, end hvad jeg render i mine unge dame. Det kan godt være, at det er bare fordi, at jeg er blevet ældre, og 07:50 Kan du mærke det på dig selv, Lars Persson? Ikke, at du blev ældre, men altså, at du også selv bliver hævet ind i en eller anden... 07:56 Nej, det gør jeg ikke. Nej, det er også derfor, jeg prøver nogle gange at køre lidt på de danske aktier, fordi jeg synes ikke helt, det er den samme hysteriske tendens, vi ser. Og så er jeg jo ikke sådan... Jeg går jo ikke sådan... Jeg køber nogle gange nogle aktier, hvor folk tænker, hvorfor er der dog købt sådan en aktie? Og så, når den har nået mit mål, så prøver vi at tage den ud af bagdøren, uden at, sådan du ved, så nej, det gør jeg ikke. Og jeg prøver nogle af de der meme-stocks at være ude om, og også nogle af de der AI, hvor nu snakkede vi jo om, da vi gik nede ved morgenbordet, Amazon 15%, ikke? 08:30 Altså, det er jo, altså... Det er jo helt vildt, at vi tænker jeg i hvert fald, at sådan en... Og det kan godt være regnskabet virkelig bare så godt. Nu har jeg ikke læst det, fordi det er ikke lige min verden. Jeg kigger på nogle af de andre ting, men alligevel 15 procent. 08:43 15 procent for sådan en gigantisk mastodont, det er jo altså helt uhørt i aktieverdenen. Det var altså, hvad Amazon steg i fredags. 381 milliarder dollar blev der lagt til. Det svarer til 2.468 milliarder danske kroner. Altså en hel Chevron, eller Coca-Cola, eller næsten... 09:01 To gange Novo Nordisk. Det er lidt voldsomt de bevægelser, vi ser. Det var det sådan set også på Microsoft dagen før. Så det kan godt køre hurtigt ned, men det kan faktisk også køre hurtigt op, selv på de store selskaber. Michel, kan du fornemme, om du har ændret taktik, når du bevæger dig rundt på finansmarkederne, eller beholder du også stadigvæk dine gode, gedigende, forsigtige tilgang til at være minister? 09:26 Jeg forsøger i hvert fald stadig at have den her gode gedine, stabile tilgang til det og være tro mod min investeringsstrategi. Men jeg ved godt, at alting er lettere sagt end gjort, også for mig nogle gange. Men jeg har... Ligesom Frank, der har jeg ikke kørt op, og jeg har heller ikke kørt ned i mine positioner på den måde. Jeg har mere lavet de her rotationer, som du har, i forhold til markedet. Og der har jeg mere kigget, også mere på stabile aktier, fordi jeg synes, det ser mere interessant ud. 09:56 Jeg synes også, mange af de her healthcare-aktier, jamen der er begyndt at være nogle af de interessante ting, når vi kigger ikke hele vejen rundt, men der er nogle forskellige. Så jeg har forsøgt at være lidt mere selektiv i forhold til, hvor er det, jeg synes, jeg finder de bedste potentialer, når vi kigger både inden for sektorer, men også selvfølgelig inden for de enkelte aktier i forhold til det. Men det er helt rigtigt, hvad Persson siger. Der er større udsving, det er sværere at være med i gør, og lige præcis den her aktieudvalg, jamen den er bare blevet endnu mere afgørende i det her marked, som vi befinder os i. Har du samlet Novo Nordisk op? 10:28 Jeg har samlet en lille smule op, men det er for længere tid siden, at jeg gjorde det, så det er ikke i løbet af sommeren, jeg har gjort det. Og jeg har også haft den på min egen kandidatbænk, eller hvad hedder det, på min eget pottefølje, i lang, lang, lang tid. Og så har jeg så lidt ud og købt lidt op igen, så sådan løbende. Så ikke i løbet af sommeren har jeg ikke gjort det. 10:44 Okay, så blev du altså en lille smule fattigere i fredags, hvor Novo jo altså som bekendt faldt 10 procent. Den rettede sig lidt i løbet af dagen, men slutte altså 7 procent nede. Og det var altså fase 3 forsøg på midler, der hedder Siltivikimab, eller noget i den retning. Et middel mod hjertekarsygdomme, som Novo har købt for milliarder af kroner, og som altså ikke leverer de resultater, som de havde forventet. Lars og Michel, hvad synes I om den sag? Lars, vil du starte? 11:12 Sådan er det i medicinalbranchen. Du køber jo noget, hvor du håber på, at det skal blive... 11:17 Vi har også set det med Lundbæk, vi har også set det med nogle af de andre, der har været på børsen. Man køber noget, går og drømmer om, at det skal blive stort, og så flopper det i sidste forsøg. Nordic har også været der i nogle af deres forsøg. Det er faren ved at investere, og så er det det gode jo ved, at det ikke er et enkelt biotech-selskab, hvor vi måske har en tynd... pipeline eller et eller andet. Du har jo en forholdsvis stor virksomhed, der virkelig tjener gode penge stadigvæk på det der, så ja, altså, og vi så jo også, at da de ikke ramte 25 procents vægtab, men kun 23 kommer et eller andet, så var der, så man ved det, altså, hvis du ikke har lyst til de der overraskelser, jamen, så skal du i hvert fald slet ikke investere inden for biotek, eller inden for medicinalsektoren, vel? 12:05 Men du kan jo også opleve, at Nu havde vi jo Monberg Thorsen for at tale en helt anden genre, som har lavet en forkert forbindelse ved den der havnevejen, hvor de har fået en retssag hen før sommerferien. 12:20 Så skal de betale noget retssag eller omkostninger for, at man ikke har leveret tingene til tiden. Så sådan er det, når du investerer i virksomheder. Der kommer nogle overraskelser, nogle kedelige overraskelser en gang imellem, og så får den lige et gog i nøden. Men det langsigtede, gode indtjening, den er der stadig. Det er jeg egentlig mere kigget ved. Der var noget med, at en eller anden dommer havde givet nogen ret til at føre nogle retssager mod Novo. Det fik min hår på armene til at rejse sig, fordi... 12:50 Det er også tilbage til, hvad du nævnte, Kakresema. Altså det her med, at de havde lovet 25% vægtab, og så blev det kun de 23. 12:56 Og det ved jeg også godt, men lige så snart noget med USA og retssager, det er bare sådan noget, der kan trække langdrag om, og de skal syvende i 13 nok inden i et eller andet forlig, men bare det der, det er bare sådan noget, fordi så står det hele tiden i baghovedet, og hvor meget bliver det ikke? Det har jo været blandt andet med til at holde kursen nede på Danske Bank og Swedbank og nogle af dem her, der var med over i det her pengevidvaskensag over i i Baltikum og sådan noget. Når jeg hører noget med amerikanerne og retssager, så får jeg godse ud. 13:26 Der er jo mange andre aktier, man kan kaste sig over, så det er jo udmærket for dig, Lars Persner. Men Michelle, 10% nedtur, og det kan godt være den kun sluttede for 7%, men det er også noget af en bevægelse på sådan en novo aktie for sådan en forsøgsudmelding. Var det en overreaktion? Ja, det synes jeg. 13:44 Specielt, hvis man kigger på i forhold til, hvor lille en fli af forretningen det her, det faktisk udgør, så synes jeg, det var tale om Novo-reaktionen. Men det fortæller jo nok endnu en gang om, hvor meget af Novo har været igennem, og hvor meget nervøsitet der er blandt til, når kommer der et studie igen, som der ikke, som Lars også er inde på, som ikke viser det, man egentlig havde håbet på. Og så er det måske også, at vi ved, at der kommer halvårsregnskab her på onsdag. Så igen, at det er noget af universiteten, der så ligesom er blevet taget ud igen af aktion. 14:16 Så det tror jeg er et eller andet sted, man også skal kigge nærmere ind på. Og nu har man sagt, okay, fint nok, hvad ligger der ellers? Kan der være andre ting, der også bliver budt ind med på onsdag? Så derfor har den formentlig fået et godt genøden ud over det. Så alle de her ting, som man siger, okay, som Lars siger, der var noget med retssager, der var noget i forhold til det her studie, der ikke led op til markedsforventninger. Alle de her ting, det er jo den her gryde, eller den her suppe, som man har kørt rundt i med Novo, og som jo har været deres kildesæt flere gange, at man ikke lige har led op til det, markedet forventer. Det kan godt være, at det ser ganske fornuftigt ud, men det har ikke lige været det, man har led op til. 14:46 Så du ved hele vejen igennem, hvis der er noget, der bare ikke... der ikke lige er vand på Novosmølle, efter den har ligesom begyndt at kunne klare det lidt bedre igen, jamen så er det altså noget, som hurtigt sender minderne meget hurtigt tilbage til det, hvor man oplevede, at der var det her Capgris Emma-studie. Og det er jo det, som man skal hele tiden være opmærksom på. Jamen, er det okay? Kan Novo blive ved med at gøre det? Måske også lige dykke lidt mere ned i tallene, og så se, jamen, der er altså nok tale om en overreaktion, og måske havde en kursbevægelse på minus 2-3 procent nok været mere retvisende i forhold til en at fortælle om, hvad er det egentlig for en del af forretningen udgør, at det her studie? 15:25 Men kan summen af de her dårlige nyheder fra Novo Nordisk få dig til at genoverveje din position? Nej, fordi jeg er jo en langsigtet investor, i hvert fald i forhold til det her bedt, og der vil jeg sige, der tror jeg stadig, at det er et godt sted at være. Hvordan starter Novo op her til morgen, Lars Persson? 15:39 Lille fald. 0,3 til at starte med, så ja, altså det er sådan, vi skal lige, man skal også lige i gang, og det er mandag morgen og sådan noget, og nu kan du se, nu er den lige uforandret, så lad os lige se, hvor vi har 15 minutter på dagen, så lad os se, hvor tingene ændrer. Bliverne. 15:55 Så er det altså et par af de ting, som vi holder øje med her på en mandag morgen, hvor vi også skal tale om Japan og hvad der foregår med den japanske valuta. Det vender vi tilbage til lige om lidt. Og så også et kæmpe skud ud til min værtskollega Adam Geil og hans kæreste Liv, der er blevet forældre til en lille pige. Et potentielt investor går jeg ud fra, og det satser jeg i hvert fald stærkt på, at hun bliver i hvert fald et kæmpestort tillykke her fra os. Det betyder samtidig, at Adam holder barsel i august, og I derfor kan glæde jer til en ny stemme og et nyt ansigt her i Millionærklubben. 16:26 Hvem det bliver, det afslører vi sidst i udsendelsen. 16:39 Ingen tvivl om, at både private og institutionelle investorer kan rykke rundt på finansmarkedet, men når centralbankerne går til værks, så ligger der ofte helt andre finansielle muskler og motiver til grund end blot simpel afkastjagt. Så hvad er det egentlig, der foregår, når den japanske og amerikanske centralbank i sidste uge blander sig i valutamarkedet? Det skal det altså handle om nu. Frank, fredag morgen, da vi mødte ind på arbejdet, så var det til nyheden om, at Bank of Japan havde interveneret i valutamarkedet. Dollar Yen havde taget en ordentlig tur og gik på kort tid fra niveauet omkring de 164 og til ned omkring 160-niveauet. 17:16 Lidt lavere end det. Altså en betydelig styrkelse af den japanske valuta, og det er sådan set fortsat siden da. Samme morgen var banken så på banen med et rentemøde, hvor de holdt renten i ro. I dag, der koster dollaren cirka 156 yen. Hvad er de egentlig ude på, de der centralbanker? Hvad er det, der foregår, Frank? 17:35 Ja, det store nyhed var jo ikke så meget, at Bank of Japan var på banen, fordi det har det været en del gange at prøve at styrke hjem, eller i hvert fald minske det fald, der har været igennem meget lang tid i hjem. Og det store nyhed var jo, at de havde fået amerikanerne med, og at den amerikanske finansminister Scott Besson havde bedt den amerikanske centralbranksafdeling i New York, som udfører handlerne, om at gå ind i valutamarkedet og købe hjem og sælge euro. 18:04 Og det var den store nyde. Det var første gang i over 30 år, at vi har set, at det har været en koordinering på valutamarkedet blandt nogle af verdens største centralbanker. 18:14 Så ret bemærkelsesværdigt, også for finansfolk. Trump var jo ude og sige, at det var et signal om venskab, fordi igen havde det svært, men dollaren, som han siger, it's doing great. Handler det om venskab, det her, Frank? 18:27 Nej, det kan han godt bruge det til, men der er masser af tanker omkring, hvorfor går amerikanerne ind, og en del af fortolkningen er, at det nok er egen interesser, at de godt vil have, at det ikke bare fortsætter med at falde. Fordi så kan der ske det, at så sker Japanerne ind med endnu større beløb og prøver at støtte opkøb den. Og en af de måder, de kan støtte opkøb på, det er jo at sælge mange af de amerikanske statsobligationer, som de ejer. Japan er verdens største investor i, i hvert fald med de officielle tal, vi kan se, verdens største investor i amerikanske statsobligationer. 19:02 Og de har det svært herovre sommeren. De havde det ellers godt i forsommeren, fordi vi troede, at Iran-kringen ligesom var ved at være slut, og oliepriserne faldt og inflationen faldt. Så bludser den op igen. Inflationen bludser op igen. Og derfor har de amerikanske statsorganisationer fået noget tæsk. Og det går ud over boligmarkedet. Og derfor er de også med til at hjælpe selvfølgelig ved at undgå. Hvis de går ind og hjælper, så skal japanerne ikke løfte så meget af opgaven med at få stabiliseret hjælpen. Fordi den var ved at begynde at udvikle sig til at blive for svag. 19:33 Altså den har virkelig løbet væk fra mange af de modeller, man siger, hvor skal hjælpen ligge henne. Så det var også en del egne interesse, at de gjorde det her. 19:40 Og når Japan sælger amerikanske obligationer, så stiger renten jo. Det hænger jo sådan sammen. Og det er de selvfølgelig ikke interesserede i i USA. Det ser slemt nok ud i forvejen med renten, i hvert fald den 30-årige rente. Den er noget også interessante, lad mig sige det på den måde, niveau her på det seneste. Og de er jo ikke ude på, at det skal blive værre end det over i USA. Hvor slemt kunne det gå hen og blive, Frank, hvis vi lige pludselig ser, at Japan for alvor er nødt til at gå ud og loade amerikanske obligationer af? 20:08 Jamen, de kan jo gøre det på mange forskellige måder, så jeg vil sige, at de behøves jo ikke at gå ud og sælge de amerikanske statsobligationer. De kunne også bare låne nogle dollars og smide dem i markedet. Og det kan man gøre på mange forskellige måder, så man ikke behøver så at gå ud over den lange obligationsrente. Og det er den, der ligesom går videre og rammer de amerikanske boligrenter, som lige nu er omkring 7 procent. Så det er også noget, der gør en alder. Så man kan gøre det på mange forskellige måder, men nu har de været inde og lige at give de signaler om, at de gerne vil støtte op her. Og noget af det kunne tyde på, at det også er egne interesser. 20:43 Se, nu prøver du at tale mig ned, fordi jeg prøver at piske en stedning i vejret. Men jeg må bare sige, at der har også været en dialog ude på de sociale medier hen over weekenden blandt finansfolk, har jeg set. Altså, en del af dem ser Ragnarok foran sig og ser nærmest, at det hele fundamentet under amerikansk økonomi er blevet flået fuldstændig væk, mens andre siger, roligt nu. Altså, så slemt står det ikke til. Hvor ligger du dig i det der kontinuum? 21:08 Lige nu omkring det her med Japan og interventionen fra USA og Japan på samme tid, det er kun et halvt døgn siden, så der vil jeg godt lige se lidt mere, hvad sker der. Men det er rigtigt, når jeg kigger ud over alle dem, jeg følger, så har vi hele klaviaturet fra dem, der siger, roligt nu, altså vi er nede i småttingsafdelingen til at starte med, og til dem, der siger, det her er et brud med de nuværende valutasystemer, og det er kæmpe, og det er megastort, vi kan ikke undervurdere det. Og der vil jeg sige, ro på, jeg kan ikke se, at det er så stort, som den, der virkelig er de allermest bekymrede, de gør det til. 21:40 Det kan det godt udvikle sig til, men det kan jeg ikke se på nuværende tidspunkt, at det skulle være så slemt. Udfordringen selvfølgelig lige nu er, at få obligationsmarkedet hen over sommeren, og globalt, men også i USA, det er jo, at der er rigtig mange, der skal ud og finansiere sig. Altså, vi har de store tech-giganter i USA, som før. selv kunne finansiere deres investeringer. De er nu ude og sælge en masse obligationer. Og så har vi en masse stater, og de kører alle sammen med kæmpe underskud. Med USA i spidsen. Vi har jo også japanerne selv. Vi har Europa og sådan nogle ting. Så der er mange, der er ude og skal sælge obligationer. 22:12 Og så lige pludselig, at der ikke er styr på inflationen, fordi der stadig er noget uro i Iran. Så olieprisen holder sig op. Så er obligationsmarkedet presset. Så det giver nogle udfordringer, som også begynder at smitte af på aktiemarkedet. 22:25 Og så er der jo altså også en gigantisk amerikansk skæld, som vi også er inde på her, som skal rulles inden for også en overskuelig fremtid. Jeg tror, inden for det næste år, der er altså enorme beløb, hvor de skal se at udstille det. 22:35 8.000 milliarder dollar. Det er helt vildt. Det er jo mange gange mere, end vi har set nogensinde før. 22:40 Så det er rigtigt. Så derfor vil jeg også sige, som aktieinvester, du skal til at holde mere øje med obligationsmarkedet, og sådan har også været historisk. Det er ofte obligationsmarkedet, der kan lukke festen på aktiemarkedet. Så vi skal holde øje med, hvad der sker der. Og der er der en bekymring, at der er så mange, der skal ud og finansiere sig, og at inflationen er stigende. Det kunne være rart, hvis der kom en aftale, Nået mere ro på Iran, få oliepriserne ned, inflationen måske er toppet. Så kan obligationsmarkedet også slappe af, og så kan aktiemarkedet også fortsætte med at have en fest. Så det kunne være et rigtig godt scenarie. 23:11 Hvis vi kigger på Japan specifikt, Frank, hvad er det så, der har gjort, at den japanske yen er blevet så svag? 23:16 Det er, at de har en meget, meget lav kort rente, ned omkring 1%. 23:21 Og det vil sige, at i resten af verden, der har vi altså renter på et sted mellem 2 og 4-5 stykker. Og det vil sige, at det er billigt at låne i yen, og så sælge det, og så begynde at købe aktiver over alle mulige andre steder i verden. Og det er det, nogle folk kalder yen carry trade. Man kan gøre det bare ved at være i rene obligationer. Man låner måske til 1% i... 23:42 Igen, i den korte ende, og så går man ned og placerer dem måske i nogle virksomhedsobligationer eller nogle lange obligationer i Europa eller USA, og så scorer man en rentefordel på 3-5 procent point. Man kan også gøre det smidt ind i aktier, og så er det forløbet lidt mere risikabelt. Men det er nogle af de ting, man kan, og det er den såkaldte yen carry trade, og det er den, vi ikke rigtig ved, hvor stor er den. Den har været meget stor historisk. haft enormt stor indflydelse, historisk. Nogle gange, når hjernen steg, så kunne vi godt se, at det gav virkelig vibrationer over hele. Jeg tror ikke, den er så stor denne gang, men vi har ikke gode tal for det, så derfor vil jeg godt lige have et par dage mere og høre nogle flere af de store banker sige, hvad ser I derude? 24:19 Vi taler om det også en del i slutningen af 2024, den her yen carry trade, og nu var den ved at blive rullet tilbage, men så faldt der også lidt ro på igen, og så har vi måske i virkeligheden glemt det en lille smule, men nu ser det altså ud, da der sker noget igen. Michelle, du har en kontakt. 24:32 Jamen det er jo netop, nu var du inde på det, nemlig i 2024, for det der Black Monday, som man havde jo... at der skabte det her kaos. Hvad var det, der foregik? Var der nervositet i forhold til alle de her også svage dollar-tal, eller undskyld, svage tal fra job-markedet i USA? Og alle de her ting, kan det skabe det her krak på aktiemarkedet? Det er jo det, alle folk er virkelig, virkelig nervøse for. Skal rigtig mange ud, de pludselig har lavet den her carry-trading og alle de her forskellige ting? Det er jo det, som markedet er lidt bekymret for. Jeg kan godt se det også, fordi du siger, at jeg vil gerne have et par flere dage, lige for at få lidt mere data for, hvad er det egentlig, der sker. 25:05 Men det er selvfølgelig noget, man skal holde sig for øje med. Og netop det her, i forhold til obligationsmarkedet, det havde jeg en artikel i Berlingske for nogle uger siden, hvor vi netop snakkede om det her med, at obligationsmarkedet har jo egentlig været meget ro på. Det er egentlig lidt forunderligt i forhold til, når vi har set de her ting, der er sket på aktiemarkedet. Der har egentlig været fuldstændig ro på hele vejen rundt, og det er, hvis vi begynder at kunne se, at der sker nogle ændringer her netop på obligationsmarkedet, så er det netop det, man skal som investor være opmærksom på, for det er netop det, der kan give de her krakker, de her store udsving på de finansielle markeder. 25:42 Frank, du taler om renteforskel mellem de store centralbanker, men har du så nogen idé om, eller kan du begynde om, hvorfor Bank of Japan så ikke benyttede lejligheden til at sætte renten op, når nu de havde rentemøde her i natten til fredag? 25:56 Ja, men de vil stadigvæk tage det stille og roligt. De mener stadigvæk, at de har nogenlunde styr på inflationen. 26:02 Og de vil helst ikke stramme for meget op. Staten skal også stadig bruge rigtig mange penge. Så de skal jo også prøve at holde rentekvonen nogenlunde i ro, så den ikke kommer til at stige alt for meget renten. Og det er jo lidt det samme udfordring, ECB har, og så især den amerikanske centralbank og den nye chef der. Så de har alle sammen den udfordring, at de godt ved, at lige bag ved dem står der nogle stater med enormt underskud. og med enorm gæld, og en del af det skal rulles, så man skal også lige tage det stille og roligt med hensyn til, hvad gør man med den korte rente, så man ikke får rykket hele rentekoren. 26:34 Og nu kommer jeg også til at sige det selv, men når vi siger rulles, så er det jo fordi, det er obligationer, der udløber, så skal de igen finansieres. Var det det, du ville sige, Michelle? 26:43 Ja, og så en anden ting var også det her med, at Japan har jo også den her faldende befolkningsvækst, og de har jo også stadig den her relativt høje gæld, Og det gør vel også, at det begrænser det alburum et eller andet sted, de har med for at kunne gå ud og stramme den her pengepolitik, som vi har set jo. Fordi det jo hele tiden opvejer, skal vi kigge på inflation, eller skal vi kigge på væksten, for at vi netop ikke havner en recession. Det tænker jeg jo også, det er jo også et rimelig afgørende element i forhold til, om kan du bare gå ud og stramme pengepolitikken hele tiden, for så ligesom at det kan gå ud over væksten et eller andet sted i den japanske økonomi. 27:15 Så Frank, du er jo økonom, så du tænker i sandsynligheder. Hvilke sandsynligheder ser du foran dig her i den kommende tid i forhold til, hvad der foregår i Japan og med den japanske igen? 27:28 Jamen igen, altså sindsynlighed lige nu sidder jeg og observerer. Det er ikke det, jeg er mest bekymret for. Der er alle mulige andre ting, man kan bekymre os om. Jeg holder øje, og så er jeg i kontakt med alle mine kontakter for at høre, hvor stor er yen-carry-traden, og hvad kan der ske i det her. Men jeg synes, dem der maler det op som, at det er noget helt epokegørende, og nu er vi inde i en helt ny fase, og Bretton Woods 2,0, det er sådan et gammelt valutidssystem, og nu er det vi i næste fase. Ah, der synes jeg ikke, vi er endnu. Det synes jeg ikke. 27:58 Så det er ikke det, der bekymrer mig allermest her på den korte bane. Der er andre ting. 28:02 Så lad os sætte fokus på, hvad det er, der bekymrer dig. Og lad mig også lige huske at nævne, at I selvfølgelig kan blande jer i debatten. SMS'en er åben. Nummeret er 42 42 031. Husk at start med Mio. 28:16 Ja, for Frank, hvis vi kigger på de store økonomier, så går det vel egentlig meget godt mange steder i verden. Så alligevel ser det ud til, at der også er stor bekymring derude i finansmarkedet. Hvad er du bekymret for? 28:29 Lige nu er det rigtigt. Verdensøkonomien har det fint, og den er holdt oppe af tre store investeringsbooms. Det er AI, det hele den globale oprustning, og så er det den grønne omstilling, eller hele den her at blive selvforsygende, hele den her trend, som jo kommer fra, at globaliseringen har ændret sig de seneste år. For bare 5-10 år siden sagde vi, at vi var næsten alle sammen gode venner. Asien, Amerika, Europa. Og i dag skal vi kigge os over skulderen både med kineserne og med amerikanerne. Og det vil sige, at alle skal jo kigge ind i... Og det står øverst på agendaen hos alle regeringer i hele verden stort set. 29:04 Det er jo selvforsyning. Hvordan kan vi være sikre på, at vi har den hvad? Vi har ren vand, vi har energi, og vi kan forsvare os selv. Og det giver altså nogle enorme investeringsbooms. 29:14 Og de tre booms der, der er oprustningen, den er godt i gang. Den grønne omstilling, den kører for fuldgardiner, den er faktisk accelereret på grund af, at Trump har invideret eller gået i krig med Iran. Så den kører i endnu højere gear. Og så er der lige AI, som også med de regnskaber, der er kommet nu, og det vi hører fra tech-giganterne, jamen den ser i hvert fald ikke ud til, at den bremser op endnu. Men det er den, jeg er mest bekymret for om, hvor længe kan den holde. Fordi jeg har svært vel, ligesom flere andre, at regne igennem, at de vil kan tjene alle de penge fra de der milliardstore beløb, de investerer. 29:47 Men lige nu kan vi bare se, at de tre investeringsbooms, de gør, at der er god vækst i verdensøkonomien. Og det giver god vækst i indtjening i virksomhederne. 29:57 Så den ene ting, der holder øje med AI på rummet, det tror jeg i hvert fald er det mest følsomme. Og det andet er selvfølgelig, at meget af det er gældsfinansieret. Og det er staterne, der finansierer det. Så når vi er så rige, og verdensøkonomien kører så godt, så er det også, fordi en stor del af det er finansieret af statsunderskud. Det vil sige, at staterne får ikke lige så mange penge ind i kassen, som de sætter ud, og så sender vi en regning videre til de kommende generationer. 30:19 Og det her vil neppe holdbart på den lange bane? Nej, det er det ikke. Okay. Frank, jeg formoder på den måde, som du taler om AI, at du så ikke selv har investeret ind i det felt, eller hvordan skal jeg tolke det? 30:30 Jo, jeg har... 30:32 en penge stor investering i emerging markets, og en del af det, det er jo Sydgrøa, så indirekte har jeg jo fået noget den vej. Ja, men de store Max 7, ej, dem... Dem holder du fingeren fra? Ja, og andre inden for det felt, især i USA. Det holder jeg mig fra. 30:49 Okay. Og Lars, du er jo heller ikke investeret ind i det felt, så vidt jeg ved i hvert fald ikke i de store Max 7-aktier. 30:55 Nej, altså når man har en global fond, så har man jo noget. Det er jo også det, jeg sidder og kigger på sammen med mine kunder. Det er sådan, at du har både aktien og en global fond, og hvis du så også har en tech-fond, så er du jo næsten lige før, at du har for meget tech, hvis man kan have det i hvert fald. Det er der nok nogen, der ikke synes, at man kan. Jeg har lidt global fond, men jeg har ikke investeret i Nvidia og Amazon. Nej, det har jeg ikke. 31:23 Kan du plukke ikke enkelte aktier ind i det? 31:24 Nej, jeg tager nogen i Norden. Det er jo det, jeg mener, jeg er bedst til. Så hvad der sker derovre, det må rejse rundt derovre. 31:32 Hvad med dig, Michel? Er du investeret i nogle af de her MX7-aktier? 31:36 Jeg har været, men er det ikke mere. Jeg har været det i Nvidia i et stykke tid, men har valgt at sølge ud af den for noget tid siden, her tidligt på året her i år. 31:48 Men er der andre dele af AI Spectres, som fanger din opmærksomhed og gør, at du bliver interesseret i investeringen i det? 31:55 Jo, men jeg har en fond inden for AI derfra, altså inden for tech generelt set, men det er mere i forhold til, hvem er det, der er vinderne, hvem er det, der er taberne her i. Det synes jeg er pokkersvært at finde ud af i forhold til det her. Så der vil jeg hellere have en større og bredere fond i forhold til at være der, end at egentlig er gået ned og plukke de helt specifikke. 32:17 Ja, jeg tror også, man skal passe lidt på, hvis der er nogen, der påstår, at de nu kan se, hvem der bliver vinderne, så skal man måske være lidt tilbageholdende, fordi der kan ske meget, og det går lynende hurtigt inden for det felt. Frank, noget af det, som også har været til debat meget i de danske medier, sikkert også de globale medier, det har jeg ikke lige holdt øje med. Men det er jo altså, at AI kommer og tager vores job, og vi alle sammen bliver arbejdsløse. Men så havde du en sjov opdatering i dit seneste nyhedsbrev, hvor du skrev, at antallet af jobannoncer efter softwareudviklere, det rent faktisk stiger. 32:47 Der kommer jo sådan set også mange positive nyheder fra det der AI-felt. 32:52 Ja, og det var data fra USA, skal vi lige huske at sige. Ja, det er rigtigt. Og jeg faldt selv over dem. Og for mig, der viser det flere ting. Et, at vi er stadig meget, meget tidlig i den fase omkring, hvilken effekt får AI på vores arbejdsmarked, på vores økonomi og sådan nogle ting. Så vi skal være meget påpasning med at komme med sådan nogle håndfaste konklusioner omkring, hvad bliver sluteffekten af AI? 33:15 Og to, at der kan være nogle lidt overraskende resultater ud af det. Men et af dem er så, at inden for softwareområdet i USA, jamen der har man set først en byg, lige da de har... sprogmodeller kom, fordi man tænkte, nu kan alle sidde meget, meget nemt, og især efter klort er kommet, og sidde og kode selv, og du skal bruge meget færre mennesker til det, meget færre softwareudvikler, og så lige pludselig kan man bare se, nej, antallet af jobansøgninger stiger faktisk. Så havde jeg haft en snak med folk i den danske techbranche, og de siger, jamen det vi kan se, og det kan man faktisk også se, hvis man dykker lidt med ned i de amerikanske tal, og som er lidt en advarsel til os politikere, det er, at det primært er mere rutineret softwareudviklere, der er efterspørget højtter. 33:58 Så derfor får vi det problem, der hedder, Hvad med de helt nyuddannede? Hvordan kommer de op på karrierestigen og begynder at få en karriere? Fordi alle virksomheder siger, vi skal ikke have det helt nye, vi skal have dem, der rutineret har masser af erfaring, kan sidde og bruge sprogmodellerne til at kode meget, meget hurtigere, fordi de har erfaringen og kan bruge dem meget mere produktivt. Men hvis alle gør det, hvordan kan man så få en karriere? Præcis. Og så er de første på trin på karrierestien, den er simpelthen hakket væk. Og det tror jeg er noget, vi skal holde meget øje med inden for mange brancher. Software er selvfølgelig en af de mest lige til, hvor man kan sige, okay, der er virkelig nogle AI-modeller, der kan gøre en masse fantastisk. 34:33 Men det viser bare igen det, man kalder også Jevons Paradox, som er noget med, at når nogle ting bliver billigere, så kan efterspørgelsen faktisk stige så kraftigt, så det ender med faktisk, at det netto bliver en positiv effekt. 34:45 Men kunne man ikke også forestille sig, at hvis markedet bliver fuldstændig styksudt for de erfarne udviklere, så er man nødt til at gå til de mindre erfarne, så får det en positiv effekt for dem også? 34:53 Jo, vi kan håbe på, at der kommer en regneffekt, at det drypper lidt, og så regner det lidt længere ned. Jo, det er rigtigt. 35:00 Men Frank, viser det ikke også, og det er måske til hele panelet, at jeg stiller det her spørgsmål, at når I alle sammen siger, og det er I jo ikke de eneste om her i studiet, når jeg har gæster, er det svært at regne sig frem til de aktiekurser, som nogle af de her aktier handler til. I kan ikke regne dem hjem. Nogle af dem plejer I at sige, men viser det ikke også, at vi er i et helt andet game lige nu. Det er et gearskifte, vi befinder os i som verden, og måske kan man ikke regne aktiekurser hjem i sådan en verden. 35:27 Nej, den har jeg hørt før, og den har vi hørt de sidste 200 år, for alle mulige. Så jo, det kan vi godt. Jo, men det... Ja og nej. Når man sidder og kigger på nogle af de sydkoreanske semiconductorproducenter, der lige pludselig ser deres eneste tjening stige med 400 procent. Jo, så ved jeg, at jeg har siddet sammen med nogle af Danmarks bedste aktieanalytikere igennem min karriere. Og så ved jeg godt fra dem, at de vil sige, at hvis man ser sådan en aktie, der kan øge deres eneste tjening inden for meget kort tid med 400 procent, så er det en lille smule svært at regne på, hvad skal den være værd? 35:58 Fordi hvad så i år 2 og 4 og 8 og 10? Det er ekstremt svært. Og det er jo det, vi også ser ude i Sydkorea med Samsung og SK Hynix og nogle af dem. Vi ser det også i USA. Så jo, det er svært inden for nogle af de områder, fordi det er så eksplosivt. Er det en cyklisk branche, eller er det lige pludselig strukturelt? Men når du kigger på hele summen af det, Og så kan man godt regne lidt på, hvor meget skal man øge indtjeningen? Og kan det være rigtigt, at indtjeningen kan stige så meget relativt til, hvor meget økonomierne kommer til at vokse? Og der er der altså nogle udfordringer i nogle af de her store tech-selskaber. 36:33 Men Michel, kan du godt finde på at sidde derhjemme med et lille bitte smule spørgsmålstegn til dig selv, om de modeller, du plejer at bruge til at regne en aktie hjem, som vi kalder det, om de også holder på de her helt nye områder? 36:45 Ja, fordi mange af de ting, som vi også har snakket om her, det er, at vi kan godt regne ting hjem, men det drives også meget mere af følelser. Det drives meget mere sentiment i øjeblikket nu. Så det kan godt være, at jeg synes, at den her aktie, den skal koste det her, men markedet synes noget helt andet. Og det er jo det, vi har set, at tingene... drives bare, det går meget hurtigt, og tingene drives bare af nogle helt andre elementer, end vi har været vant til, synes jeg. I hvert fald i meget mere udstrækt grad i de her seneste pårer. 37:15 Og det er, så kan jeg nok så fint, jeg tror, Michael har sagt det samme, Michael Fries herinde, at så kan vi nok så fint sidde med vores fine regnmodeller, og så kan vi sige, jamen vil jeg være rig, eller vil jeg være klog? 37:26 Og det er jo lidt det her, som vi sidder og snakker om. Det er fint nok, at vi kan sidde med vores formøse modeller og det ene og det andet regne det hjem, men hvis markedet mener noget andet, så er det det. 37:36 Ja, for nu kan alt jo ske i fremtiden, men hvis man kigger tilbage i tiden, så kan man jo også lidt provokerende tillade sig at sige, at så er det jer, der har taget fejl. Jer, der sidder med de fine modeller og regner. 37:46 Det, der også er interessant i øjeblikket, det er jo, at hvis man kigger på forhold-PE'erne for mange af de her tech-selskaber, så er de jo faktisk lavere end de nuværende, men samtidig falder kursen. Så det er jo sådan lidt, at dengang PE-tallene voksede og voksede til et eller andet astronomisk, der var der nogen, der gerne ville være med, og nu er det den anden vej, så der er jo mange, der spørger, hvorfor er det sådan? Jamen, jeg synes også, det var sådan lidt ved IT-boblen, at det var ny teknologi, og wow, der var masser af ting, og vi har aldrig set det før, og så alligevel, så var der jo, når du kigger tilbage, jamen, så var det jo ikke sådan, altså, det ender jo mere at være normalvægtet et eller andet tidspunkt. 38:24 Det er jo bare, at vi kommer jo ud i aktiemarkedet, ud af de her... eller væk fra den her normalvægtning, både dengang er markedet crashet, og også når markedet er overhysterisk og går for langt ud. Men du har jo hele tiden den her normalvægt, den her kurve, som du egentlig kan bevæge dig rundt om på en eller anden måde. 38:42 Så Lars, slår din tekniske analyse til i forhold til nogle af de her hyperscalers og den udvikling, som de har haft? 38:47 Jamen, for jeg er jo egentlig ligeglad med PE-tal, hvad de egentlig hedder og sådan noget. Det er jo der, hvor min handelshøjskole, Mathias, står og siger, hvor jeg prøver at skubbe den lidt væk fra skulderen, fordi for mig, det er da også mærkeligt med sådan en PE-tal og de der vækstrat og sådan noget, det er da mærkeligt, men jeg ved jo godt, at det er i en periode, og de første, det er jo sådan noget first mover og alle sådan nogle ting og sager. Og så efter bagefter, når støvet har lagt sig, så er det, hvem er det, der står tilbage? Ja, fordi der er nogen, der er blevet skudt ned i mellemtiden. 39:19 Vi har skudt ind i støvet, og så er der nogen, der er døde. Så det er jo det, der er vores store. Vi troede jo også på et tidspunkt, at Intel, nu var det dødt. Og så lige pludselig kommer Trump og stikker ham med nogle penge, og alle de andre, de skal købe nogle aktier i det, og... Og nogen giver måske også, du kan da lige se, hvordan vi gør, eller du ved, de har hjulpet hinanden, og så lige pludselig, så fiser den op helt ud af det blå, men overlever den alligevel? Det er jo det næste spørgsmål. Kommer den måske til overhovedet at overleve, fordi har den produkterne, eller hvad sker der med den? 39:52 Så det er jo sådan lidt, ja, man stiller sig selv en hel masse spørgsmål nogle gange. 39:56 Jeg ved ikke rigtig, om du svarer på mit spørgsmål, som handler om, at du har teknisk analyse i sådan et scenarie? 40:00 Jamen, det gør det. Du følger jo bare med graferne, du skal jo bare egentlig være momentum trader, men det er jo der, hvor man nogle gange bliver overrasket over og siger, jamen, men kan det virkelig passe, at det kan vækste så meget? Det kan jo ikke vækste sådan i al evighed, og du kan jo ikke have de afkast i regnskabet. Det er jo der, hvor regnskabsanalysen siger, at det er kun i en lån periode, at de har de her vækstrater. Altså, vi kunne også se dengang på IBM og Microsoft, der er jo ung, det var jo også nogle af de der, wow, der skete en hel masse, og mobiltelefonerne, nogle af de første, der leverede mobiltelefoner, så blev de overhældet af noget andet. 40:38 Så det er jo en kort periode, og det kan du bruge grafen på noget, men du ved jo godt regnskabsmæssigt, at det kommer ikke til at være sådan i al evighed i hvert fald. 40:45 Okay, så selv i de perioder, hvor Hyperskellers har været flyvende og kørt op, op, op, det kunne du se ud af dine tekniske analyser, men du lå det ligge, fordi den fundamentale del sagde noget helt andet. 40:57 Ja. Jamen, altså, men du bliver også for skrækket over det, eller i hvert fald det gør jeg i hvert fald, fordi i nogle af dem, der tænker man, jamen, hvornår er det, at ballongen springer, eller i hvert fald, at luften begynder at sige ud af det. Så det er jo egentlig det, man, ja, det er derfor, man måske ikke vælger helt at komme med på det. Og så er det jo også nogle gange, at når signalet er kommet, så er de måske stiget 10-15 procent, eller 20, eller 30, og så tænker man, ah, de kan ikke mere, og så alligevel så, vender det jo op og har lavet 200 procent. Så det er jo også en øvelse, man skal lære sig at sige, at nogle gange kan det godt gå meget højere faktisk, end man havde troet. 41:31 Okay, ingen af jer er altså super investeret ind i AI-feltet, kan jeg høre, i hvert fald i de der Hyperscaler-aktier, og det har så måske også været meget godt i den her periode, hvor de træsalt har sat sig noget tilbage. Men Frank, nu nævnte du så også oprustning og grøn omstilling, og eftersom du startede udsendelsen med at fortælle os, at du havde rykket lidt rundt på nogle ting, er det så der, at dine penge er flyttet ind? 41:52 Inden for det grønne og det bæredygtige og hele den omstilling der, ja, der har jeg købt nogle ETF'er, som relaterer sig til det. Udfordringen med dem på det seneste har været, at de begynder at svinge lidt som AI-aktier, faktisk. Så det er lidt irriterende. Og det samme så vi jo tidligere på året, faktisk med råvarer. 42:08 Og lige pludselig begynder de også at svinge med nogle af de tech-aktier. Så det er nogle af de ting, når man sidder derhjemme med sin portfølje, man skal holde øje med. Det er, begynder nogle af mine aktier at svinge for meget sammen? Og lige nu ser vi, at aktiemageret er delt op. Der er store grupper, der hænger på AI-temaet. De svinger rigtig meget sammen. Og så er der nogle af dem, som ikke er med præret i tingene, at de svinger sig modsat. Summen af det er faktisk, at volatiliteten på markedet, når vi måler den på markedsvolatilitet, er meget lav. Altså, vi har ikke særlig høj volatilitet, og alligevel står I og snakker om, hold kæft, hvor det svinger, og det gør det også jo ikke, og vi havde jo Sydkorea i sidste uge, en af verdens største aktiemarked, op med 17 procent. 42:43 Men det er, fordi de udligner, svingningerne udligner hinanden. Så når du måler på markedet, så er volatiliteten faktisk ret lav på de store markeder, altså amerikanske især. Men når du måler nede på enkel aktier, så har vi aldrig set så stor volatilitet. Og korrelationen, det vil sige, hvordan de samvarierer med hinanden, er ekstremt lav. Det vil sige, fordi du har dem i grupper. Så nogle svinger næsten 100% med hinanden, og andre svinger næsten modsat, som om det var aktieobligationer. Og det er nogle af de ting, man skal holde øje med i sin portfølje, når det sker. Og jeg havde det selv tidligere i år med råvarer, der lige pludselig begyndte at svinge alt for vild og for meget med AI-temaet, så havde jeg for stor del af min portfølje, som svingede på en måde. 43:17 Der måtte jeg lave noget om det her. Og noget af det, jeg har gjort her i forsommeren, det var, at jeg har købt nogle af de mere stabile selskaber, fordi min portfølje simpelthen kom til at svinge for meget. 43:25 Hvad er det for stabile selskaber? 43:26 Det kan være fonde, der køber op i højdividenteaktier, aktier, der har gode free cash flows. Det kan være forsikring, det kan være banker. 43:36 Det kan være healthcare, du snakker også om, Michel. Det er jo også en af dem, som man kan se, de globale investorer begynder at kigge efter efter mange år. Det er nogle af de ting. Ja, der er masser af selskaber derude, som faktisk ikke er specielt dyre. Og så har vi altså nogle selskaber, som er ekstremt dyre, som trækker det hele op på et højt niveau. Så vi har både noget aktiemarked, synes jeg, med... Meget, meget kritisk dyre aktier, og så har vi altså nogle masser af billige aktier derude. Så det er et spændende aktiemarked. 44:02 Det må man sige. Men det, jeg hørte dig sige, det er altså, at du har skruet ned for risikoen i din portefølje. 44:08 Ja, man kan sige, at de aktier, jeg har nu, de plejer i hvert fald historiske at være lidt mere stabile end dem, jeg havde før. Og så på det allerseneste, er jeg begyndt at skrue en lille smule op igen for det råvarer. Og sådan en Latinamerika og nogle af dem, som er eksponeret. Det er ikke helt... Makromiljøet er ikke helt godt for råvarer endnu. fordi renterne, som vi har snakket om, stiger, og realrenterne stiger. Det er ikke sådan noget, de er helt vilde med, medmindre det er de konjunkturfølsomme råvarer, som kommer. Men der begynder at ske nogle bevægelser der, og nogle af de aktier der, de ligger altså på nogle ekstremt lave niveauer. 44:39 Så hvis man tager de lange briller på, så er det bare den ind og køber. 44:43 Hvad er det for bevægelser, du ser i råvarerne lige for tiden? 44:46 Nå, men jeg synes, der har været noget stabilitet. Der har virkelig været en masse mineaktier. Der har også været nogle råvarerpriser, som er blevet virkelig udraderet. Og der kan vi begynde at se noget stabilitet i nogle af råvarerne. Og nogle af de mere konjunkturfølelser, som er jo begyndt at klare sig rigtig fint. Men igen, noget af det afhænger også lidt af, hvad sker der med Iran. Men en del af det, synes jeg, viser noget stabilitet, som forhåbentligvis betyder, at nu er det ved at være grænset godt ud, og nu kan det måske stå foran en ny optur. 45:15 Jeg har ingen ansom, hvad der sker i 6-12 måneder, mens jeg kigger 5-10 år frem. Med mindre vi står over og får virkelig en mega global lavkonjunktur, så burde det her være et tema, som også kunne give nogle gode afkast. Og nu har du nævnt ikke det. Så både det grønne og hele den omstilling, og så miner, råvarer, det man på engelsk også kalder real assets, det er nogle af de ting. Det er det, vi skal bruge. 45:38 Og nu har du nævnt ETF'er et par gange, Frank, så lad mig bare spørge dig, er det måden, du gør det på, eller er du også i enkelaktier? Og det er ikke, fordi du behøver at stå og afsløge her, hvad det er for nogle enkelaktier, det så eventuelt er, men holder du dig til ETF'er? 45:49 Nej, jeg har både enkelaktier, jeg har ingen anser, altså jeg beskæfter mig ikke selv med det. Men jeg har nogle gode eks-kollegaer og kontakter rundt omkring verden, jeg har lært at kende igennem en lang karriere. Og når de siger noget på nogle enkelte aktier, så har jeg sådan en lille, 20 procent af min pottifølge, der siger, der må jeg godt lege lidt rundt i nogle enkelte aktier. Jeg laver ikke selv analysen, men når de siger noget, så døber jeg lige i tæerne der. Og så er resten de sidste 80. Det er ETF'er og investeringsforeninger. 46:14 Og nu skal jeg selvfølgelig heller ikke lukke dig ned, hvis du har lyst til at nævne nogle af dem, så er du da velkommen. Når på enkelte aktier? 46:19 Når på enkelte aktierne. 46:20 Åh. 46:22 Jamen, du behøver ikke. Det er op til dig. 46:25 Nå, men der er en lille sjov en, det er der YPF, en argentinsk en, som er gasproducent, som flere af mine kontakter, og når flere af dem begynder at sige noget af det samme, så lytter jeg ekstra godt. Hvis det er bare en enkelt, så lytter jeg. Når flere af dem siger noget af det samme, så er Latinamerika, der investerer jeg en hel del penge. 46:44 Ja, okay. Og hvad er det, du ser ude i Latinamerika, som måske får vores lyttere og siger, at det er jo stadig et marked, der er langt væk fra os, og det kan have nogle andre, du ved, en større risiko forbundet med det, fordi der kan ske forskellige ting derude, som der ikke gør herhjemme. 46:59 Det er rigtigt, det er rigtigt. Man skal huske den politiske risiko. Ja, ja, det er rigtigt. Men vi har nogle lande her, hvor man faktisk begynder at have nogle mere og mere erhvervsvenlige regeringer. 47:10 og man får mere og mere styr på inflationen i en del af de lande her. Argentina ligger selvfølgelig stadig og bøvler med det, og har en noget speciel topledere, kan man sige, men de fører i hvert fald en mere erhvervsvendig politik derude. De gør det også i Colombia, Chile, Peru, Brasilien. Så det er nogle af de ting. Og så har du bare nogle selskaber derude, som faktisk ikke koster særlig meget i forhold til det frie cash flow, de kan generere. 47:34 Så det er nogle af de ting, synes jeg. Og så har de en middelklasse, der er på vej frem, som bare gør, at det er nogle interessante markeder, synes jeg. 47:41 Så bestemt muligt og interessant at holde øje med investeringsmuligheder i vest, men du kigger også mod øst, ved jeg, Frank, fordi vi var lige inde på, at du bemærker, at Kina måske kommer til at fylde mere og mere i den verden, vi lever i. Det er måske ikke nogen overraskende, at vi har talt om det før, men ikke desto mindre, så ser det ud som om, at de er så store inden for alt nu, at det kan disrupte diverse sektorer. 48:11 Fortæl lidt om det. 48:13 Vi har jo vidst længe, at Kina var en meget stor faktor for verdensøkonomien. Men det er jo sjældent, at vi har brugt rigtig meget tid, når vi snakker finansmarkederne, og hvad skal der ske med aktier i Europa og USA, at vi snakker Kina. Og der vil jeg bare sige den her sommer, tror jeg, at vi har lært, og det håber jeg også, at de danske medier har, at I skal kigge mindre mod vest, og hvad alle de der tobligheder, Trump-handler render rundt og laver, I skal kigge meget mere mod øst. Fordi der sker altså nogle store ting. Og hvis vi ikke kigger der, så overser vi altså nogle ting. Og jeg tror også, at dansk erhvervsliv kigger meget mod øst. 48:44 Men det kigger selvfølgelig også stadig mod vest, fordi USA er en vigtig allieret og et stort marked. Men der sker altså nogle ting derude. Og vi kan bare se inden for flere og flere high-tech-områder, der er det Kina, der bliver førende. Og vi kan bare se over sommeren her, det begynder altså at påvirke... aktiemarkerne meget mere, end det har gjort tidligere. Altså, når den kommer med en ny AI-model ude fra Kina, sådan en open source-model, jamen så er der nogle af de amerikanske tech-aktier, der får tæsk, fordi man tænker, gud, nu kan man også vestlige virksomheder, kan jo faktisk bruge de AI-modeller, der er næsten lige så gode som de amerikanske. 49:14 Men de er jo lukkede, fordi de gerne vil profitere af det. De her, de ligger åben frem. Kunne det udradere noget indtjening inden for forskellige tech-områder? Det er jo sådan et område. Vindvøller, det har vi vist i længe i Danmark, at ja, Vestas er udfordret af kinesiske producenter hele Tyskland. Deres bilindustri, som ligger i grus. Hvorfor? På grund af kinesiske biler. Jamen, der er også nogle underproducenter, altså der er nogle leverandører til den tyske bilindustri. Ikke bare i Danmark, men i hele Europa. Det påvirker også dem. Vi snakkede om det tidligere, bare en bisætning, farme, biotech. 49:46 Der er de kommet fra stort set ikke at være noget, vi snakker i Kina, til nu er Kina en af de største inden for biotech-områder. Så vi kan se fra flere og flere områder, batterier, solceller, kæmpestore. 49:58 Sjældne jordarter. 49:58 Sjældne jordarter. Ja, der begynder de at påvirke. Ja, som jeg også sagde til dig, inden vi gik i studiet. Sjældne jordarter. Dem, der producerede det i USA, fordi de manglede sjældne jordarter. Jamen, de aktier steg jo kraftigt sidste år. De har jo fået kæmpe høvlige over. Hvorfor? Fordi kineserne har åbnet op og solgt en masse sjældne jordarter. Så det udtager man set. Gud, vi troede, at nogle af de producenter i USA, de var enormt profitable. Det er det jo ikke, hvis kineserne åbner op. Og det sidste eksempel, det er jo Iran-krigen. Hvorfor steg olieprisen ikke særlig kraftigt, selvom Hormuz-træde var lukket? 50:28 Fordi kineserne åbnede op fra deres olieforsyning og stort set lukket ned fra deres olieimport, så tog det alt fra deres lager. Og det holdt altså oliepriserne nede. Så Kina kan ligge lige nu og påvirke rigtig mange råvarer og rigtig mange brancher, og det gør de. Så derfor, hvis du sidder derhjemme og skal lave en aktieanalyse, så skal du altså kigge mod og virkelig holde øje med, hvad laver Kina på det område her, for de kommer ind på flere og flere områder, også high-tech-områder. 50:54 Men Frank, nu står jeg her og tænker, at jeg skal holde øje med Kina, jeg skal holde øje med Rante, jeg skal holde øje med Kina-Amerika. Altså det er jo helt vanvittigt samtidig med, at vi jo også plejer at sige til de helt almindelige private danske investorer, lad nu være med at modellere alt for meget rundt på tingene, finde gode langsigtede investeringer, så lad dem ligge gennem sol og stormvejr, og så skal det helt nok gå. Har du et godt råd til, hvordan man holder øje med tingene uden at risikere at panikke? 51:19 Jamen altså, hvis du sidder som privatinvestor derhjemme, så er der mange af de ting her, skal du jo ikke sidde og holde øje med. Men hvis du sidder og har en del af din portfølje, hvor du siger, jamen jeg vil godt selv vælge nogle enkelte aktier. Altså, i stor del af min portfølje er måske ETF'er eller investeringsforeninger, så overleder jeg ligesom til dem. Men hvis jeg selv sidder med nogen, så skal jeg jo sidde og lave en regnskabsanalyse. Så bliver du nødt til at kigge, hvem er konkurrenterne, hvor er markedet henne. Og der er bare Kina en større faktor, end det har været tidligere. 51:49 Skal I til at holde mere øje med Kina, Michel og Lars? 51:52 Altså, hver uge, når jeg analyserer internationale markeder, så går jeg forbi det kinesiske, og man kan sige, vi har jo ikke været særlig begejstrede, investorerne har ikke været særlig begejstrede, men der er jo sket en vending her i juli måned. Der er det kinesiske markedet vendt rundt. Det har været faldende siden oktober sidste år, og er gået i køb igen. Så det kan jo godt være, at der er nogen, der er vågnet. Og det, der er udfordringen, synes jeg, det er, at det er jo race to the bottom. De skal producere den billigste solceller, den billigste bil og sådan noget, Spørgsmålet er, om de på et eller andet tidspunkt vågner op og siger, vi skal jo også lige have noget profit. 52:22 Og spørgsmålet er, om det er den dag, de har udkonkurreret alle os andre. Det når vi nok ikke til, men er det det? Det vil jeg gerne... Jeg skal lære kineserne bedre at kende, men jeg har haft investeringer i Kina via ETF'er, hvor der har været en ren fond, men når den så går i salg, så skal det jo ud igen. Så jeg har været ude, men jeg skal da til at komme ind igen og... 52:46 For jeg ved ikke, hvad det er for nogen, der stiger i Kina. Men hvis der er noget, der stiger i Kina, så skal jeg jo være med. Fordi jeg er jo kapitalist, og jeg skal jo tjene på det der i de markeder, hvor det stiger. 52:55 Og du er stolt af det. Det er jeg. 52:58 Michel, hvad med dig? Kina, hvor meget fylder det ind, når du ligger og laver dit analyseapparat? 53:02 Jamen, det gør det. Altså, det vil være, jeg vil sige... Jeg synes igen, det her med, at vi snakker om, at mange kigger måske kun på det danske hjemmemarked, eller måske lige Norden og går lidt derud. Men prøv lige en gang også. Altså, vi er jo en globaliseret verden, og der sker altså bare rigtig mange ting ude. Så jeg synes, det vil være et klogt valg, i hvert fald også, at have noget emerging markets. Og det har jeg også i min portefølje. Jeg har omkring, tror jeg, 15 procent, der ligger i emerging markets, som er placeret på. Og der er jo Kina også, udgør jo også en stor del i forhold til det. 53:32 Så det vil jeg helt sikkert synes, at det er det rigtige sted at kigge nærmere ind. Og så er faktisk et spørgsmål til dig, Frank. Hvad med Indien? Hvad tænker du? Er det noget, der sådan kan være... Du også er på radaren? 53:43 Altid. Men det er ligesom, at det har været de globale investorers favorit i emerging market i rigtig mange år. Og lige nu, så er det ikke rigtigt på deres radarskærm. 53:55 Og det er jo et marked, der har været prisfærdsat meget, meget højt, relativt til alle mulige andre emerging markets. Fordi casen har været, at Indien vokser kraftigt, har en ung befolkning, så der er jo et enormt interessant marked der. Og man skal næsten være dum, hvis man ikke kan vokse 5-10 procent inden for et eller andet område i Indien, så derfor skal der også prisfærdsat højere. Men økonomien har lidt udfordringer. Markedet har været meget, altså næsten alle har købt det. 54:21 Så lige nu er jeg past på Indien, men jeg holder øje med det, fordi der er mange spændende selskaber også ude i Indien. Ja, det er der. 54:28 Michel, men du går til den del af verden via ETF'er, eller plukker du også enkelte aktier en gang imellem? 54:33 Jeg går primært til ETF'er, fordi det synes jeg igen, det er, som Lars så siger, at vi bliver nødt til at kende kineserne bedre. Vi bliver nødt til at kende, hvad er det, der foregår? Der er nogle dynamikker ude i emerging markets, som jeg synes, vi er meget langt væk fra. Og derfor synes jeg, det giver meget bedre mening at gøre det, at investere ind i en ETF'er. 54:58 Og noget andet, vi skal lære at kende, det er en person, der er kommet i studiet nu, Lasse Ladefod. Velkommen til. Tusind tak. Journalistisk chef på Jura Investor. Og vi er simpelthen så heldige at få lukket dig til at tage nogle værtschanser her i Millionærklubben. Er du overhovedet ikke klar over, hvad du går ind til, Lasse? Jamen ikke helt. 55:15 Men jeg føler, det er mig, der er heldig, skal jeg så lige siges. Så jeg glæder mig rigtig meget. 55:20 Vi er vilde med, at du skal til at være vært på klubben her også. En del af holdet var du jo faktisk på Radio 24-7, da Millionærklubben startede, så du kender jo godt det her program. Der sad du på Aftenholdet og styrede den slags. Hvad var det for et program? 55:35 Ja, lige præcis. Det er mange år siden, altså det virker som en evighed siden, men der var en enkelt sæson, hvor Miljønærklubben kørte om aftenen, hvor vi primært fokuserede på de amerikanske selskaber og kørte fra efter amerikansk lukketid om aftenen. Det kørte kun én sæson, men hvilken sæson? Det er mange år siden. Og så har jeg også været vikar på det her program i... Et halvt års tid, så jeg kender det, men det er mange år siden. 55:58 Det er dejligt at kunne sige velkommen tilbage. 56:00 Tusind tak, og det er en stor ære, og det er jo et klenode i dansk finansjournalistik og investorjournalistik, det her, og har jo kørt nu på 15. eller 16. eller 17. år, tror jeg. 56:11 Ah, okay, så langt kan vi måske ikke trække den, men det nærmer sig der jo bag. 56:14 I hvert fald en 15 stykker siden dengang, og er jo stadig helt fantastisk. Så det er en ære at være med, så det er med stor respekt, man træder ind i det her studie, skal sige. 56:21 Men Lasse, du har jo lavet masser af podcast og tv og alt muligt andet. Du har været i mediebranchen igennem en masse år. Du har også boet i USA og været på Dagbladet Børsen, hvor du også har været USA-korrespondent. Har der altid været finansstof, du har beskæftet dig med? 56:34 Ja, det har det. Og inden for det meget specifikt aktiejournalistik. Men jeg har også dækket den bredere amerikanske økonomi, amerikansk politik. Jeg var der fra 2020 til 2023 i USA, i New York, så det var nogle spændende år. Med både et præsidentvalg, et midtvejsvalg osv. Men kærten af det, jeg har dækket, har altid været danske virksomheder, deres vilkår ude i verden, og hvordan de klarede sig på markedet. Og så også det globale aktiemarked. 57:02 Altså jeg kan lige så godt sige, at vi simpelthen ikke kunne finde et bedre match til det her program. Og det skal da ikke være nogen hemmelighed, vi har været ude efter. Der er adskillige gange, Lasse, men nu lykkes det endelig at få dig med ombord. Det er vi simpelthen så glade for. Du har debut på programmet i morgen. Hvad skal det handle om? 57:15 Jamen det bliver fantastisk spændende. Først og fremmest et stærkt line-up, ligesom det øvrigt er så i dag. Lau Svendsen og Andreas Steno kommer herind. 57:23 Vi skal både tale bredt om, hvad der kommer til at drive markedet i det her andet halvår. Jeg synes, det er svært at finde ud af præcis, hvilken retning vi skal. Bliver det stadig AI? Der bliver det store tema her i andet halvår 26. Og så skal vi også lidt ind på, at der er jo flere af, jeg tror, investorerne derude, og jeg synes også, det er svært at finde ud af, hvad skal de her selskaber egentlig være værd? Dels de allerstørste, jamen er de to eller tre eller fire eller fem billioner dollar hver, vi så i sidste uge, via giganterne, der steg eller faldt henholdsvis 10 eller 15 procent på deres regnskaber. 57:56 Og så er der jo SpaceX, som tog hele fladen i maj og juni, som på et tidspunkt var lige så meget værd som Amazon. Det er den så ikke længere. Nu er den så halvt så meget værd. Så det her med, hvad skal vi egentlig værdisætte de her selskaber med? Og er de i stand til at drive markedet videre? Er der noget andet nedenunder i det her AI-trade, man skal holde øje med? Eller hvad bliver det? Så det skal vi ind på. 58:16 Super spændende, og det lyder til, at du har fået to gode gæster med, som også kan tale lidt for og imod det hele. Det forestiller mig i hvert fald, at de to kan, så det glæder jeg mig til at høre derhjemmefra. Jeg betiller mig at holde en fridag. Glimrende, Lasse, vi glæder os til, at du starter som hvert i morgen. Bliv bare hængende her resten af tiden, fordi vi skal lige nå et enkelt spørgsmål, der er kommet fra Christoffer, som skriver... Tak for et godt program. Har I mulighed for at sætte nogle ord på historien om Leopold Assenbrenners tvangssal og hvordan det har påvirket markedet? Og ja, det er også en af de, hvad skal man sige, spændende historier, der har været i medierne her på det sidste. 58:51 Leopold Assenbrenner, en 24-årig tidligere analytiker hos OpenAI, som altså har stiftet den her AI-hedsfond, eller AI-hedsfond hedder det, Situational Awareness, som nærmest er kollapset. Ret stor eksponering havde han selvfølgelig i chipsektoren, og værderne faldt fra 45 milliarder dollar til 10 milliarder dollar på ganske få dage. Og han måtte altså sælge til Citadel manden, som er ude og sige, at han er en af de få mennesker, der er i stand til at forhus i fremtiden. Noget som Elon Musk jo altså også siger. Hvad mener I om sådan en sag, og kan det være med til at give bølger rundt i resten af mærket, eller er det trods alt for Lilian Hedshund? 59:27 Frank, hvad siger du? 59:27 Jeg tror, den er for lille. Og så vil jeg sige til ham, bullshit. Nu er jeg i over 30 år og har været på finansmarkedet. Jeg har mødt de klogeste mennesker i verden på Wall Street, der tjener milliarder. Oppe i City of London og i Frankfurt og alle mulige steder i verden og virksomhedsleder og sådan nogle ting. Og dem, der tror, de kan forudsige i fremtiden. Ja, det kører et stykke tid. Det er altid svært at forudsige i fremtiden. 59:52 Og så er det ikke noget dårligt at sige om 24-årige, men Frank, det er måske også tidligt at starte sin karriere som hedgefundsmanager, når man ikke har mere livserfaring. Eller hvad tænker du om den sag? 60:04 Nej, hvis man har noget indsigt inde i nogle områder, så er det jo bare om at kløbe på. Og det kan man jo sagtens af som 24-årig. Meget mere end hvis du er 50-årig, 60-årig, 70-årig eller 40-årig. Så det betyder ikke, at man ikke skal gøre det. Men så skal det være meget specifikt inden for det område, hvor du virkelig har en fordel. Ellers så tror jeg, at du bliver udfordret. 60:25 Men spiller erfaring ikke nogen rolle? Jeg tænker, hvis man ikke rigtig kender til finansmarkederne, det er en vild størrelse at have med at gøre. 60:31 Jo, men derfor siger, at hvis han ved noget specifikt inden for et meget lille område, og mere end så mange andre, så kan han godt lave en hedgefond og tjene en masse penge inden for et meget, meget specifikt område. Men jo bredere du går, jo mere betyder erfaring noget for at kunne agere i forskellige markeder. Ikke kun i medvind, men altså også lige pludselig, at det bliver virkelig, virkelig surt. 60:50 Michel og Lars, vi lige turde sætte penge til sådan en hedgefond der 24 år helt ny på markedet. 60:56 Det er selvfølgelig nemt at sige nej nu. Nej, men jeg sidder ikke og kigger på, hvor gamle er folk, når jeg investerer i dem. Det er jo mere, at inden for det emne eller område, jeg gerne vil investere, og så må man jo plukke fondene, og har de egentlig en god track-recordøjn, og nu, okay, omkostningsprocent, jamen så er det jo egentlig der. Hvem der lige er bag, det sidder jeg ikke sådan så ofte, fordi jeg ved jo også godt, at det... I nogle perioder, så har man medvind, og andre gange har man modvind på sygelsten, selvom man har fundet de bedste og billigste aktier. 61:27 Det kan man jo bare se herhjemme med nogle af vores dygtige analytikere, eller dem, der driver de der investeringsforeninger. Nogle år, der går det virkelig godt, andre går det ikke så godt. I medvind og modvind, men all and all, så er de måske alligevel slået markedet, og det er det, der egentlig handler om. 61:44 Men Michelle, man kan måske godt være en lille smule bekymret om sådan en hedge fund, der falder til jorden, kan trække andre med ned. Er det en bekymring, man behøver at sidde her? 61:51 Nej, det er ikke så stort i forhold til, altså igen, som Frank også sagde, det er et lille fli af markedet. Og igen, som Persson også er inde på, jeg vil helt klart kigge på track record, jeg vil kigge på omkøjelsesprocent, jeg er fuldstændig glad med, hvem der er, der sidder der ind, lad dataene tale. Det er sit tydelige sprog i forhold til, hvordan de gør det. 62:07 Der er ikke mere tid at gøre godt med her i mandagens udgave af Millionærklub. Undtager en Lasse, chefen, han har lov at tale. 62:13 Jeg vil bare lige tilføje, at det er en sag, vi kommer til at dykke ned i i morgen også, så timingen er perfekt. Der er meget mere om ham her, som brænder i morgen. Andreas Stenu har fuldt sagen tæt. 62:21 Jeg har godt sagt, at han har kommenteret flittigt ude på socialt medier og har holdninger. Det vil jeg bare sige. Glimrende tusind tak for den tilføjelse, Lasse. Vi sætter et punkt om det her. Tusind tak, fordi I lyttede med. Millionærklub er som sagt tilbage igen i morgen med Lasse Ladefod. 62:44 Du lyttede til en podcast fra Jørgen Vester.